Sólo Blanco 2025
Aranleón Sólo Blanco 2025 – Valencia med citrus, cremethed og snegletempo
Den hedder Sólo, men den behøver bestemt ikke drikkes alene.
Her får du en økologisk hvidvin fra Utiel-Requena, som kombinerer solmoden middelhavsfrugt med den friskhed, der opstår, når vinmarkerne ligger helt op til 820 meter over havet.
Macabeo med Sauvignon Blanc i ryggen
Vinen består af 80% Macabeo og 20% Sauvignon Blanc fra Aranleóns egne økologiske marker. Macabeo giver fylde, blødhed og en let blomstrende karakter, mens Sauvignon Blanc skruer op for citrus, friskhed og aromatik.
Macabeo-druerne kommer fra sandet jord i 731 meters højde, mens Sauvignon Blanc dyrkes på kalkholdig jord helt oppe i 820 meter. De kølige nætter hjælper druerne med at bevare syren, selvom solen stadig skinner om dagen, som den nu engang gør i Valencia.
Høstet, mens Valencia sover
Druerne høstes om natten for at holde dem kølige og bevare deres friske aromaer. De to druesorter vinificeres separat, inden vinen får 12 timers kold skindkontakt og to måneder på de fine gærrester i ståltank.
Det giver en vin med mere fylde, tekstur og cremethed, end den lyse farve umiddelbart afslører – helt uden at miste sit friske bid.
Pomelo, fersken og den gule vingummibamse
I glasset finder du pomelo, moden fersken og ananas samt en fin note af blomster og friskbagt brød. Og så er der noget, der minder om den gule vingummibamse – bare med bedre syre og markant mindre risiko for at sidde fast mellem tænderne.
Vinen er frisk og velafbalanceret, men samtidig blød, let cremet og vedvarende i munden.
Sneglen på etiketten er Aranleóns symbol på det tålmodige og målrettede arbejde med vinen. Vi tror dog på at du nok skal komme til at drikke den i et lidt højere tempo.
Servér den ved 10–12 grader til fisk, skaldyr, sushi, ceviche, salater og røgede retter – eller bare sólo.
Volumeter: Indie-rock
På playlisten kunne være The Cardigans. Lys, frugtig og melodisk med en cremet undertone – Umiddelbart sødmefuld i sit udtryk, men frisk og tør i glasset.
Hvad er du på udkig efter?
Nørderier om vin
Vi skriver engang imellem noget sludder om vin. Det kan du læse her.Tilmeld dig Backstage Wineclub og få flaskepost
Når du tilmelder dig Backstage Wines flaskepost får du tidlig adgang til nye vine, særlige tilbud, events, musiknyheder og meget andet skæg og ballade. Vi spammer dig ikke kun med gode tilbud.