4 produkter



Smagekasser fra Backstage Wine
Smagekasser fra Backstage Wine - Udforsk vores repetoire.
Hos Backstage Wine er vores smagekasser noget lidt andet end det, du finder hos mange andre vinforhandlere. Hvor andre bruger smagekasser som en måde at få ryddet op i lageret og skubbe vine ud, de alligevel ikke kan få solgt, ser vi vores smagekasser som en service. En ærlig, gennemarbejdet og sjov måde for dig at smage dig frem til nye favoritter – uden at sprænge budgettet.
Vi kuraterer hver eneste kasse med tanke, smag og balance. Nogle gange sammensætter vi dem ud fra temaer (et land, en drue, en producent). Andre gange handler det bare om, hvad vi selv ville elske at drikke på en fredag aften, en tirsdag med tømmermænd eller en sommerdag på altanen.
Det handler ikke om at “pushe varer”. Det handler om at give dig mulighed for at udforske vin, uden at du behøver tage chancen på 6 flasker af noget, du ikke kender. Og måske – hvis vi har gjort vores arbejde ordentligt – finder du én af de der vine, der bare klikker. Sådan én, du kommer tilbage til. Igen og igen.
Det kalder vi for et WIN-WIN.
Vores smagekasser skifter løbende, og der er altid et eller flere vilde kup imellem. Nogle er sammensat i samarbejde med producenter, andre er 100% Backstage style – med et glimt i øjet og en flaske vin, du ikke anede, du havde brug for.
Uanset hvad, lover vi: du får gennemsmagte flasker, solid værdi for pengene og 0% ligegyldig vin.