Bourgogne Smagekassen Domaine Guy Fouquerand 2024
Bourgogne Smagekassen 2024 – Domaine Guy Fouquerand
Hvis du vil forstå, hvorfor vi er blevet så begejstrede for Domaine Guy Fouquerand, så er det her nok det bedste sted at starte.
For få år siden var familien Fouquerand stort set ukendt udenfor deres eget hjørne af Bourgogne. I generationer havde familien dyrket druer omkring La Rochepot og solgt dem videre til andre producenter. Men da sønnen Jérôme vendte hjem til gården, begyndte familien for alvor at tappe vinene under eget navn.
Resten er, som man siger, historie.
I hvert fald hos Backstage Wine.
For sjældent har vi oplevet en producent levere så konsekvent højt niveau på tværs af hele sortimentet. Faktisk var det netop årgang 2024, der overbeviste os om for første gang at tage både den røde og den hvide Auxey-Duresses hjem. Samtidig vender vores allesammens Hvid B tilbage i endnu en stærk årgang, og kronen på værket er naturligvis familiens fantastiske Santenay 1er Cru Les Commes.
Kort sagt: Seks flasker. Fire vine. Én familie. Og en ret overbevisende forklaring på, hvorfor Bourgogne stadig er verdens mest fascinerende vinområde.
Og ja... hvis du købte flaskerne enkeltvis, ville værdien være omkring 1.850 kr.
Men lige nu sender vi kassen afsted til 1.550 kr.
Om det er en genial idé eller komplet vanvid, er vi ikke helt enige om internt.
Vi ved bare, at der er en reel risiko for, at vi en dag vågner op, kigger på regnearket og tænker:
"Det der... det er jo aaaalt for billigt."
Indtil da kan du heldigvis nå at udnytte situationen.
Kassen indeholder:
2 x Auxey-Duresses Rouge "Pain Perdu" 2024
Årgangens store overraskelse. Saftig, elegant og levende Pinot Noir fra appellationen mellem Volnay og Meursault.
2 x Bourgogne Chardonnay 2024 ("Hvid B")
Vinen der tre år i træk har fået folk til at gætte på Meursault. Frisk, mineralsk og uhyggeligt meget Bourgogne for pengene.
1 x Auxey-Duresses Blanc "Pain Perdu" 2024
Kalket, præcis og levende Chardonnay fra en af Bourgognes mest oversete appellationer.
1 x Santenay 1er Cru Les Commes 2024
Bourgognes bassist. Ikke den vin folk står og namedropper til middagsselskaberne, men ofte den vin, man har mest lyst til at drikke.
Volumeter: Klassisk
Fordi det her er Bourgogne, når Bourgogne er bedst. Chardonnay og Pinot Noir fra kalkholdige skråninger, familieejede marker og en producent, der minder os om, at de største vinoplevelser ikke altid kommer fra de mest berømte etiketter.
Hvad er du på udkig efter?
Nørderier om vin
Vi skriver engang imellem noget sludder om vin. Det kan du læse her.Tilmeld dig Backstage Wineclub og få flaskepost
Når du tilmelder dig Backstage Wines flaskepost får du tidlig adgang til nye vine, særlige tilbud, events, musiknyheder og meget andet skæg og ballade. Vi spammer dig ikke kun med gode tilbud.