De Bedste Bobler smagekassen
Smagekasse: De Bedste Bobler
6 flasker – 2 af hver. Tre forskellige boblestile, én fælles mission: at gøre din dag markant bedre.
Odyssée 319 – Blanc de Blancs Grand Cru
Odyssée 319 er det nye kapitel i Champagne, hvor Olivier Bonville og Ferdinand Ruelle viser, hvad der sker, når man kombinerer tålmodighed, Grand Cru-marker og en kompromisløs tilgang. Det er ikke et projekt med støvede traditioner – det er en hyldest til de 319 landsbyer, der tilsammen skaber Champagne.
Her får du en ren Blanc de Blancs på Chardonnay fra Avize Grand Cru – en blend af 2022, 2020 og 2018, der giver spændstighed, dybde og kant. Dosagen er på bare 5,8 g/l, så udtrykket er skarpt, præcist og helt uden den tunge, cremede stil, nogle Blanc de Blancs falder i.
Forvent citrus, hvide blomster, frisk brioche og en mineralsk afslutning, der føles lige så præcis som et godt guitarriff. Klassisk, ren, fokuseret og elegant.
Volumeter: Klassisk.
Aranleón – Sólo Cava Brut (Øko)
Cava er ikke bare Cava – og Aranleón er beviset. Lavet på økologiske Macabeo og Chardonnay, lagret hele 24 måneder på flaske og med et udtryk, der får dig til at kigge en ekstra gang på prisen og tænke: “Seriøst?”
Det her er sprødhed, små præcise bobler og noter af grønne æbler, citrus og et strejf af smør fra Chardonnay’en. Ingen pynt, ingen parfume – bare ren, tør, livlig Cava, der performer langt over niveau.
Drik den til alt fra aperitif og snacks til skaldyr… eller bare når livet kræver bobler.
Volumeter: Pop.
Serra Domenico – Spumante Brut Rosé “Edoardoprimo”
Piemonte viser her, hvordan man gør rosébobler uden at prøve at ligne Champagne. Edoardoprimo er en charmerende, let rosé skabt på Nebbiolo, Barbera og Freisa – og det fungerer absurd godt.
Andengæringen foregår på ståltank (Charmat-metoden), men med ekstra tid på bærmen for at skabe fine, cremede bobler. Smagen er fyldt med små, elegante noter af jordbær, kirsebær og citrus – livlig, ren og uimodståeligt frisk.
Det her er bobler til alt: aperitif, skaldyr, solskin, onsdage, fredage og tilfældige middage, der mangler lidt gnist. Den føles som en ven, der altid dukker op på det rigtige tidspunkt.
Volumeter: Pop.
🎵 Hvorfor er hele smagekassen “Pop” på vores Volumeter?
Fordi De Bedste Bobler handler om energi, feel-good vibes og instant glæde. Alle tre vine er friske, livlige og umiddelbart drikkeglade – bobler der løfter humøret og spiller perfekt til både fest, aperitif og alt derimellem. Det er vin, der smiler tilbage. Pop – helt uden dårlig samvittighed.
Hvad er du på udkig efter?
Nørderier om vin
Vi skriver engang imellem noget sludder om vin. Det kan du læse her.Tilmeld dig Backstage Wineclub og få flaskepost
Når du tilmelder dig Backstage Wines flaskepost får du tidlig adgang til nye vine, særlige tilbud, events, musiknyheder og meget andet skæg og ballade. Vi spammer dig ikke kun med gode tilbud.